Forumforside
Portal
Nyeste billeder
Søg
Tilmeld
Log ind
Hej alle sammen. 
Vil I gerne vide noget om min baggrund?
Så er du kommet til det rette sted!
Jeg vil starte med at fortælle jer om min fortid,
hvor efter, jeg laver nye indlæg herinde,
når der sker noget nyt.
Her kommer det:
Den 7. juli 1998, kl. 13:34 blev en pige født.
Hendes tviling bror skulle rigtigt have været kommet ud først,
men han have skubbet pigen skæv, ved at ligge på hende.
Så pigens ben, fod, hoved og hofte var skævt.
Da moderen så pigen, tænkte hun, at pigen var noget helt særligt.
Så kom pigen op at ligge i armene på sin mormor,
imens hendes tviling bror blev født.
Så pigen var 6 minutter ældre en drengen.
Dengang de så skulle finde et navn til dem,
blev det først rigtig vanskeligt.
Moderen ville have at pigen skulle hedde Michelle,
og at drengen skulle hedde Rasmus.
Men det var faderen ikke tilfreds med.
Så moderen kom med en masse, masse forslag,
men ingen af dem kunne faderen lide.
Faderen kom selv ikke med forslag.
Så foreslog hun Mikkel til drengen.
Det kunne de begge godt lide.
Det tog stadig lidt tid med pigen.
Men til sidst, kom moderen på Tanja.
Det var faderen også tilfreds med.
Så det blev Tanja og Mikkel.
Så kom vi til dåben.
Der skreg både Tanja og Mikkel så grusomt,
at de blev nødt til at stoppe det hele.
Og det var ret pinligt for Tanja og Mikkel's forældre,
da de stod klar ved alteret, til at døbe dem.
Så de er kun navngivede.
Dagende gik, og moderen kunne ikke få søvn.
Faderen sov om dagen, da han havde natte arbejde.
Så moderen stod med alt det huslige.
Tanja ville helst ikke røres ved, og hun havde meget ofte feber.
Mikkel var meget vild, og slog altid Tanja i hovedet med legetøj.
Men en dag gik det galt.
Moderen havde jo arbejde om dagen,
så en dag, da hun var på arbejde,
var faderen igang med noget oppe på loftet.
Tanja og Mikkel spurgte, om de ikke måtte gøre rent imens.
(Det var jo meget stort, at hjælpe til dengang.)
Det måtte de godt.
Så Tanja greb kosten, og gik ellers igang med at feje.
Mikkel ville støvsuge. Men han tog istedet en sav,
og kravlede op ad stigen. Han tabte saven ned i Tanja's pande.
Du kan ellers tro, at Tanja skreg.
Den dag idag, har du faktisk stadig et lille mærke efter det.
De flyttede og flyttede, for at finde det perfekte hus.
En gang, boede de i en lille lejlighed.
Moderen blev ved med at sige, at der var noget specielt over mig.
- Som om jeg fejlede noget.
Men faderen ville ikke lytte.
Moderen sagde også, at der var noget galt med mit ene øje.
- Faderen ville ikke lytte.
Men en dag i børnehaven, snakkede Tanja med sin gode veninde.
Hendes veninde fortalte hende, at man godt kunne være blind på det ene øje,
men ikke det andet.
Det synes Tanja dengang var meget fascinerende.
Lige efter, skulle hun hentes.
Men Tanja følte, at hun havde lidt ondt i sit højre øje.
Tanja fortalte det til sin mor, som selvfølgelig altid havde troet,
at der var noget med det øje.
Så hun bestilte en tid hos øjenlægen.
Tanja skulle have klap for det venstre øje,
så hun kunne træne det højre øje i at se.
For Tanja's mor, fik faktisk at vide,
at Tanja knap nok kunne se med det højre øje.
Moderen havde ret.
I børnehaven havde Tanja også en anden veninde,
de gik begge til ridning det samme sted.
Så fordi de kendte hinanden, skulle de deles om samme hest,
så Tanja fik kun redet det halve af tiden,
men betalte fuldt ud.
Det synes Tanja var dybt uretfærdigt.
Så Tanja gik i lang tid med klap for øjet.
Det var Tanja ikke spor tilfreds med.
Tanja så dum ud.
Så skulle de flytte, igen.
Så Tanja og Mikkel skulle også starte i en ny børnehave.
I den nye børnehave, snakkede ingen til Tanja.
De var nok også generte.
Så da den første person i børnehaven sagde noget til Tanja,
blev hun rigtig glad.
Det var en pige, der smilte og sagde "hej".
Pigen havde fletninger den dag.
De blev bedste veninder.
En dag, sagde deres øjenlæge,
at Tanja skulle have briller.
Så det fik hun.
Da det så kom til skole, havde Tanja ingen venner længere.
I første klasse, lærte Tanja at læse allerede en måned efter de var startet
i første klasse.
Så hun blev holdt meget udenfor, og blev kaldt "kloge Åge" og "brilleabe".
Første klasse, og anden klasse gik...
Næsten i slutningen af anden klasse, kom der en nye pige.
Alle ville lege med hende første dag.
Tanja var meget genert overfor hende.
Men nogle dage efter, tog Tanja mod til sig.
Hun sagde "hej" til den hende.
Lidt efter lidt, blev de bedste veninder.
De legede altid sammen.
Mange sagde, at de skulle stoppe med at lege så meget sammen.
Men de var ligeglade.
Men en dag, blev hun også bedste veninde med en anden pige fra klassen.
Så hun skiftedes til at lege med hende og Tanja.
Mest den anden.
Så Tanja følte sig igen udenfor.
Men den anden rejste ofte, måske et halvt år.
Så havde Tanja hende igen.
Men i fjerde klasse, kom der igen en ny pige.
Dog ikke i vores klasse, men en klasse under os.
De blev også bedste veninder.
Så hun legede næsten aldrig med Tanja længere.
Så igen, var Tanja ensom.
Men moderen blev ved med at se særlige tegn fra Tanja.
Så moderen Googlede tegnende.
Hun fandt frem til, at Tanja måske havde OCD.
Det udelukkede faderen fuldstændigt.
- Der er ikke noget galt med hans børn!
Men en dag, tog moderen Tanja med til lægen.
Lægen anbefalede at Tanja skulle gå til psykolog.
Så Tanja kom til psykolog.
Lidt efter lidt, fandt de ud af, at Tanja havde OCD.
Moderen havde ret.
Men psykologen mente ikke, at Tanja havde flere sygdomme.
Så de begyndte at arbejde med at få hendes OCD væk.
Så da det var nogenlunde væk, stoppede hun hos den psykolog.
Men 1½ år efter, blev det slemmere, end det var da Tanja
startede hos psykologen.
Så de skulle have ny hjælp.
De fik den første tid i August. (Og de var ved julen.)
Det var dog hos nogle nye psykologer.
Tanja kom igennem en masse prøver.
De fandt ud af, at da hun som 9 årig en dag vågnede op,
og havde skrigende ondt i venstre side af maven,
og kom hurtigt til lægen, da han havde tid med det samme.
De fandt ud af at hun havde blindtarmsbetændelse,
og den skulle fjernes med det samme!
For der var betændelse i den, og den var lige ved at sprænge.
Og hvis de ikke fik den fjernet, inden den sprængede,
så ville Tanja dø.
Det var SÅ tæt på, for hun skulle også vente i lang tid på sygehuset.
Men de fik den heldigvis fjernet i tide.
Da Tanja så kom hjem, ville hun hverken spise eller drikke.
Så de fandt ud af, at det trauma, gjorde så hun fik anoreksi.
Men det blev stoppet meget, meget hurtigt.
Senere blev Tanja så trist, at hun også fik depression.
Men da de endelig kom til August, og skulle igennem alle prøverne,
hos psykologen (som der blev taget efter tur, efter tur),
fandt de ud af, at hun også havde NLD, angst, autisme og stress.
Så idag, har Tanja altså OCD, NLD, angst, autisme og stress.
Dog tror Tanja, at hun også har depression, stadig.
Det er så hvor jeg står idag.
I fik ikke alle detaljerne i mit liv,
men jeg har lagt meget vægt på mine sygdomme.
Når jeg skal op til min psykolog (terapi),
skal jeg nok skrive om min tur herinde.
Vil I gerne vide noget om min baggrund?
Så er du kommet til det rette sted!
Jeg vil starte med at fortælle jer om min fortid,
hvor efter, jeg laver nye indlæg herinde,
når der sker noget nyt.
Her kommer det:
Den 7. juli 1998, kl. 13:34 blev en pige født.
Hendes tviling bror skulle rigtigt have været kommet ud først,
men han have skubbet pigen skæv, ved at ligge på hende.
Så pigens ben, fod, hoved og hofte var skævt.
Da moderen så pigen, tænkte hun, at pigen var noget helt særligt.
Så kom pigen op at ligge i armene på sin mormor,
imens hendes tviling bror blev født.
Så pigen var 6 minutter ældre en drengen.
Dengang de så skulle finde et navn til dem,
blev det først rigtig vanskeligt.
Moderen ville have at pigen skulle hedde Michelle,
og at drengen skulle hedde Rasmus.
Men det var faderen ikke tilfreds med.
Så moderen kom med en masse, masse forslag,
men ingen af dem kunne faderen lide.
Faderen kom selv ikke med forslag.
Så foreslog hun Mikkel til drengen.
Det kunne de begge godt lide.
Det tog stadig lidt tid med pigen.
Men til sidst, kom moderen på Tanja.
Det var faderen også tilfreds med.
Så det blev Tanja og Mikkel.
Så kom vi til dåben.
Der skreg både Tanja og Mikkel så grusomt,
at de blev nødt til at stoppe det hele.
Og det var ret pinligt for Tanja og Mikkel's forældre,
da de stod klar ved alteret, til at døbe dem.
Så de er kun navngivede.
Dagende gik, og moderen kunne ikke få søvn.
Faderen sov om dagen, da han havde natte arbejde.
Så moderen stod med alt det huslige.
Tanja ville helst ikke røres ved, og hun havde meget ofte feber.
Mikkel var meget vild, og slog altid Tanja i hovedet med legetøj.
Men en dag gik det galt.
Moderen havde jo arbejde om dagen,
så en dag, da hun var på arbejde,
var faderen igang med noget oppe på loftet.
Tanja og Mikkel spurgte, om de ikke måtte gøre rent imens.
(Det var jo meget stort, at hjælpe til dengang.)
Det måtte de godt.
Så Tanja greb kosten, og gik ellers igang med at feje.
Mikkel ville støvsuge. Men han tog istedet en sav,
og kravlede op ad stigen. Han tabte saven ned i Tanja's pande.
Du kan ellers tro, at Tanja skreg.
Den dag idag, har du faktisk stadig et lille mærke efter det.
De flyttede og flyttede, for at finde det perfekte hus.
En gang, boede de i en lille lejlighed.
Moderen blev ved med at sige, at der var noget specielt over mig.
- Som om jeg fejlede noget.
Men faderen ville ikke lytte.
Moderen sagde også, at der var noget galt med mit ene øje.
- Faderen ville ikke lytte.
Men en dag i børnehaven, snakkede Tanja med sin gode veninde.
Hendes veninde fortalte hende, at man godt kunne være blind på det ene øje,
men ikke det andet.
Det synes Tanja dengang var meget fascinerende.
Lige efter, skulle hun hentes.
Men Tanja følte, at hun havde lidt ondt i sit højre øje.
Tanja fortalte det til sin mor, som selvfølgelig altid havde troet,
at der var noget med det øje.
Så hun bestilte en tid hos øjenlægen.
Tanja skulle have klap for det venstre øje,
så hun kunne træne det højre øje i at se.
For Tanja's mor, fik faktisk at vide,
at Tanja knap nok kunne se med det højre øje.
Moderen havde ret.
I børnehaven havde Tanja også en anden veninde,
de gik begge til ridning det samme sted.
Så fordi de kendte hinanden, skulle de deles om samme hest,
så Tanja fik kun redet det halve af tiden,
men betalte fuldt ud.
Det synes Tanja var dybt uretfærdigt.
Så Tanja gik i lang tid med klap for øjet.
Det var Tanja ikke spor tilfreds med.
Tanja så dum ud.
Så skulle de flytte, igen.
Så Tanja og Mikkel skulle også starte i en ny børnehave.
I den nye børnehave, snakkede ingen til Tanja.
De var nok også generte.
Så da den første person i børnehaven sagde noget til Tanja,
blev hun rigtig glad.
Det var en pige, der smilte og sagde "hej".
Pigen havde fletninger den dag.
De blev bedste veninder.
En dag, sagde deres øjenlæge,
at Tanja skulle have briller.
Så det fik hun.
Da det så kom til skole, havde Tanja ingen venner længere.
I første klasse, lærte Tanja at læse allerede en måned efter de var startet
i første klasse.
Så hun blev holdt meget udenfor, og blev kaldt "kloge Åge" og "brilleabe".
Første klasse, og anden klasse gik...
Næsten i slutningen af anden klasse, kom der en nye pige.
Alle ville lege med hende første dag.
Tanja var meget genert overfor hende.
Men nogle dage efter, tog Tanja mod til sig.
Hun sagde "hej" til den hende.
Lidt efter lidt, blev de bedste veninder.
De legede altid sammen.
Mange sagde, at de skulle stoppe med at lege så meget sammen.
Men de var ligeglade.
Men en dag, blev hun også bedste veninde med en anden pige fra klassen.
Så hun skiftedes til at lege med hende og Tanja.
Mest den anden.
Så Tanja følte sig igen udenfor.
Men den anden rejste ofte, måske et halvt år.
Så havde Tanja hende igen.
Men i fjerde klasse, kom der igen en ny pige.
Dog ikke i vores klasse, men en klasse under os.
De blev også bedste veninder.
Så hun legede næsten aldrig med Tanja længere.
Så igen, var Tanja ensom.
Men moderen blev ved med at se særlige tegn fra Tanja.
Så moderen Googlede tegnende.
Hun fandt frem til, at Tanja måske havde OCD.
Det udelukkede faderen fuldstændigt.
- Der er ikke noget galt med hans børn!
Men en dag, tog moderen Tanja med til lægen.
Lægen anbefalede at Tanja skulle gå til psykolog.
Så Tanja kom til psykolog.
Lidt efter lidt, fandt de ud af, at Tanja havde OCD.
Moderen havde ret.
Men psykologen mente ikke, at Tanja havde flere sygdomme.
Så de begyndte at arbejde med at få hendes OCD væk.
Så da det var nogenlunde væk, stoppede hun hos den psykolog.
Men 1½ år efter, blev det slemmere, end det var da Tanja
startede hos psykologen.
Så de skulle have ny hjælp.
De fik den første tid i August. (Og de var ved julen.)
Det var dog hos nogle nye psykologer.
Tanja kom igennem en masse prøver.
De fandt ud af, at da hun som 9 årig en dag vågnede op,
og havde skrigende ondt i venstre side af maven,
og kom hurtigt til lægen, da han havde tid med det samme.
De fandt ud af at hun havde blindtarmsbetændelse,
og den skulle fjernes med det samme!
For der var betændelse i den, og den var lige ved at sprænge.
Og hvis de ikke fik den fjernet, inden den sprængede,
så ville Tanja dø.
Det var SÅ tæt på, for hun skulle også vente i lang tid på sygehuset.
Men de fik den heldigvis fjernet i tide.
Da Tanja så kom hjem, ville hun hverken spise eller drikke.
Så de fandt ud af, at det trauma, gjorde så hun fik anoreksi.
Men det blev stoppet meget, meget hurtigt.
Senere blev Tanja så trist, at hun også fik depression.
Men da de endelig kom til August, og skulle igennem alle prøverne,
hos psykologen (som der blev taget efter tur, efter tur),
fandt de ud af, at hun også havde NLD, angst, autisme og stress.
Så idag, har Tanja altså OCD, NLD, angst, autisme og stress.
Dog tror Tanja, at hun også har depression, stadig.
Det er så hvor jeg står idag.
I fik ikke alle detaljerne i mit liv,
men jeg har lagt meget vægt på mine sygdomme.
Når jeg skal op til min psykolog (terapi),
skal jeg nok skrive om min tur herinde.
